Fra og med den 1. juni kører svømmehallen med nye åbningstider. Den åbner mandag kl. 9-20,tirsdag-fredag 8-20, med middagslukning fra kl. 11-13 man-fre.
Lør-søn. er der åbent fra kl. 9- 20. 

  Dørene låser for adgang kl 10.40 til middags rengøring. Kl. 19.40 låser dørene til aften lukning. Grunden til dørene låser 20 minutter før er, at vi ikke mener det muligt at vaske sig, svømme og klæde om igen, på mindre tid. Klokken 11 skal svømmehal og omklædning være tømt. Klokken 20 skal svømmehallen være tømt.  Alarmen går kl. 20.00 og lyder i 1 min. derefter 12min. pause og det gør den 3 gange ved aktivering. Derefter lyder den i 12 min. efter sidste aktivering, hvis den igen bliver aktiveret. Alarmen aktiveres i svømmehallen. Man kan altså nå at komme ud af omklædningsrummet, men ikke ind i svømmehallen.
Svømmeklubben Hajen har adgang tirsdag fra kl. 16.15-18.30. Alle andre nøgler bliver nægtet adgang i dette tidsrum. Fra 18.30 til 19.40 er der igen åbnet op for adgang til alle nøgler undtagen Hajens.

Ordensregler for sv ømmehallen

Med baggrund i Ejerforeningens vedtægter og aftale om brugsret fra 1997 har foreningen vedtaget følgende regler for ophold i og brug af svømmehallen:

1. Ejeren har - når lejligheden ikke er lejet ud - ret til at medtage op til 5 pers. i svømmehallen. Når lejligheden er udlejet eller lånt ud, har ejeren ikke selv ret til at anvende eller lade andre anvende svømmehallen udover de, som har lejet eller lånt lejligheden.

2. Børn under 16 år må kun opholde sig i eller bruge svømmehallen, når de er overvågede af brugerberettigede voksne. Børn mellem 16 og 18 år må kun opholde sig i eller bruge svømmehallen, når en af de brugerberettigede voksne opholder sig på feriecentrets område og har givet den eller de pågældende adgang i overensstemmelse med pkt. 1.

3. Boldspil - udover i bassin - er ligesom andre risikobetonede lege, herunder løb ikke tilladt i svømmehallen. Redskaber m.v. må kun bruges i overensstemmelse med deres formål. Det vil f.eks. sige, at boldspil skal foregå med badebold og ikke med fodbold.

4. Det er ikke tilladt at medbringe glas, mad og drikke i svømmehallen inkl. i omklædningsrum.

5. Det er ikke tilladt at lukke ikke adgangsberettigede ind i svømmehallen.

6. Ejeren har overfor Ejerforeningen det fulde ansvar for dem, som han har givet adgang til svømmehallen, uanset om det drejer sig om udlån eller udlejning.

Vedtaget på generalforsamling den 4. Marts, 2000.

Bestyrelsen

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Lemvig Feriecenter Svømmehal Levetidsbetragtning Marts 2009

Vejle, 2. marts 2009 Klaus Rask Petersen Mobil 23 35 81 31
ALECTIA A/S
101566-TILSTANDSVURDER-460634-i.doc

                      indholdsfortegnelse
 1 Indledning og historik 
 2 Besigtigelse 
 2.1 Generel beskrivelse  
 2.2 Bassinrum 
 2.3 Svømmebassin  
 2.4 Børnebassin og spa  
 2.5 Promenadedæk og plinte  
 2.6 Klimaskærm 
 2.7 Bassinudstyr 
 2.8 Afløbsinstallation
 2.9 WS-installation 
 2.10    Vandbehandlingsanlæg 
 2.11 Kemikalieanlæg 
 2.12 Ventilationsanlæg 
 2.13 EI - installation
 3 Konklusion 

 

1 Indledning og historik
Ejerforeningen Lemvig Feriecenter har anmodet ALECTIA A/S om at udføre nærvæ- rende notat omkring levetidsbetragtninger for svømmehallen og dens installationer. Levetidsbetragtningerne tager udgangspunkt i en visuel gennemgang af anlægget den 24. februar 2009, hvor der er lagt vægt på svømmebassinerne og de tilhørende installationer og ikke klimaskærmen og birummene.
Gennemgangen er foretaget af Klaus Rask Petersen ALECTIA A/S sammen med Henning Lund og Carina fra Lemvig Feriecenter.
Der er tidligere foretaget tilstandsundersøgelser på svømmehallen.
I 1995 er der af Carl Bro as udført tilstandsvurdering af Bassin- og dækkonstruktio- ner, suppleret af en tilstandsvurdering af Vandbehandlingsanlægget fra samme år udarbejdet af Teknologisk Institut. Endvidere er der udført et notat omkring ventila- tionsanlægget for svømmehallen samme år, som ikke forefindes på adressen. Disse tilstandsvurderinger gav anledning til en nødtørftig renovering, som afslutte- des i 1996.
Denne renovering omfattede etablering af folie i svømmebassinet (tidligere malet bassin), nye overløbsrender og plinte, beklædning af søjler i bassinrum og reparati- on af spær over bassin. Desuden etableredes kemikalierum i teknikkælder samt et filterrum i terræn til påfyldning af filtermateriale til vakuumdiatomitfilteret. Endelig etableredes et nyt ventilationsanlæg til svømmehallen.
Tilstandsvurderingerne indeholdt også forslag til andre arbejder, som ses udført siden, blandt andet nyt promenadedæk og nye vinduespartier. Der findes ingen dokumentation for disse arbejder.
I december 1996 har ingeniørfirmaet Nellemann, Nielsen & Rauschenberger A/S gennemgået og skrevet et notat om de emner, som ikke var indeholdt i ovenståen- de tilstandsvurderinger - og som givetvis har dannet grundlag for de arbejder, der er udført siden, som nævnt ovenfor.
Supplerende er der sandsynligvis i forbindelse med promenadedæksudskiftningen etableret et børnebassin (pfaskebassin) og en spa. Der findes ingen dokumentation for disse arbejder. I teknikkælderen er der etableret vandbehandlingsanlæg til disse to bassiner i et hjørne af aktivitetsrummet i kælderen. Eksisterende kemikalierum er suppleret med doseringspumper til de nye bassiner. På samme tid er der etable- ret et dampbad ved spaen.
På et tidspunkt er opvarmningsformen i centerbygningen overgået til fjernvarme i stedet for oliefyr.
Oprindeligt tegningsmateriale har kun været til rådighed i meget begrænset om- fang.
På stedet er enkelte driftsinstruktioner, supplerende tegninger og logbøger gennemset.

2 Besigtigelse

2.1 Generel beskrivelse
Svømmehallen er beliggende centralt i fællesbygningen for Lemvig Feriecenter. Hallen er bygget i 1976 og bestod oprindeligt af et svømmebassin på 25 gange 12,5 meter med en vanddybde varierende mellem 0,9 meter og 1,8 meter. Facaden omkring svømmehallen består primært af vinduespartier med indbyggede søjler under langsgående limtræsrem, samt murværk mod omklædning og andre birum.
Efterfølgende er der etableret et varmt børnebassin på ca. 2,4 gange 4 meter med ca. 30 cm's vanddybde samt en mindre 5-6 personers spa i bassinrummet ud mod gårdhaven.
Der er etableret udsugning fra dette afsnit, men ingen indblæsning.
Tagkonstruktionen er både med fald og med fladt tag - i svømmehallen er der såle- des 3 fag med gitterspær, som mellem fagene og ud mod facaden er suppleret med fladt tag. Tagbeklædning er tagpap og eternitplader.
På langsiderne af svømmebassinet er der etableret ingeniørgang, hvor inspektion af bassinbagside og promenadedæksunderside er mulig. Under promenadedækket i bassinets dybe ende er der "teknikrum" for vakuumdiatomitfilter samt kemikalie- rum og her kan bagsiderne ligeledes inspiceres. I modsatte bassinende er inspekti- on ikke mulig. I tilknyttede rum ved teknikrummet er der vandbehandling for de to
nyere bassiner samt ventilationsrum/fjernvarmerum. Over ventilationsrum er der primært omklædningsrum.
Langs svømmebassinet - og gennemført til ingeniørgange - er der etableret beton- søjler og herpå er lagt betondragere tværs over bassinet til bæring af gitter- spær/tagkonstruktion.
Svømmebassinet er insitu-støbt beton, beskyttet af en PVC-bassinfolie, som er gen- nemgående til promenadedækket via overløbsrenden. Det formodes at den senere promenadedæksrenovering har omfattet en videreføring af denne membran til fa- caden til beskyttelse af promenadedækskonstruktionen, som fortrinsvis er i beton dækelementer, over teknikrumsdelen dog i insitu-støbt beton.
Under børnebassinet er der terrændæk, lige som i den lave gavlende af svømme- bassinrummet. Under spaen og dampbadet findes vandbehandlingsrummet til de to nye bassiner.
Børnebassinet er ligeledes med bassinfolie og klinker på opkanter og spaen er en støbt glasfiberskal.

2.2 Bassinrum
Promenadedækket er relativt nyt og i en god stand. Fuger og klinker ses generelt intakte og de fleksible fuger er i god stand. Der er visse steder problemer med til- strækkeligt fald til gulvafløb. Skridsikkerheden på klinkerne er god.
Opkanterne på børnebassin og opbygning omkring spa har dog nogle relativt glatte klinker, som er mindre velegnede til formålet. Cementfuger ved overløbsrende i børnebassin er ufuldstændige og dermed opstår der skarpe kanter, som badegæ- sterne kan komme til skade på.
Vinduespartierne er relativt nye og i plast og virker velfungerende. Bemærk dog muligt problem med skjult stålsøjle mellem vinduespartierne, rustudfældning fra indklædning indikerer, at der kan være korrosionsangreb på søjlen.
Overalt ses rustpletter på det nye klinkegulv, dels forårsaget af uhensigtsmæssig brug af ståldele, dels forårsaget af manglende vedligeholdelse af bassinudstyr så- som startskamler. Dette er primært et æstetisk problem.
De tidligere reparerede gitterspær og limtræsdrager er netop malede og derfor er det vanskeligt at bedømme deres tilstand, men efter alt at dømme er den foretagne reparation for 12 år siden lykkedes til fulde og konstruktionen fremstår i god stand. Den eksisterende stålforstærkning af første betonbjælke fra indgangen har rustplet- ter og det anbefales at få disse behandlede, så det er muligt senere at opdage æn- dringer i eventuelle skader.

2.3 Svømmebassin
Svømmebassinet er uændret siden renoveringen i 1996 og bassinfolien fremstår i god stand og uden synlige skader. Der er ikke noget umiddelbart, som tyder på utætheder af bassindugen, men løsningen i overløbsrenden med både skimmere og strandbred er et kompromis, dikteret af en manglende udligningsbeholder og det kan være årsag til en vis vandgennemtrængning, uden at større aktive skader kan påpeges på besøgstidspunktet. Banemarkeringen på bassinfolien er meget falmet, men det influerer ikke på membranens tæthed.
Der er ikke noget der taler imod, at denne bassinfolie ikke skal kunne holde lige så lang tid som til nu, hvis det fortsat sikres at mekanisk påvirkning undgås.
Svømmebassinets bagsider blev besigtiget fra teknikkælderen og ingeniørgangene.
Der ses her massive udfældninger og betonskader på både bassinvægge og beton- søjler. De antages at en meget stor del af skaderne stammer fra tiden før renove- ring af bassin og overløbsrende, idet mængden af udfældninger er meget stor men langt hovedparten af udfældningerne er tørre på besøgstidspunktet og dermed ikke aktive utætheder.
Til gengæld er det også sikkert, at med den massive påvirkning betonkonstruktio- nerne var ude for af bassinvand før renoveringen, vil der være store ophobninger af salte i betonen, og det vil medføre en vis nedbrydning over tid, men slet ikke så hastigt, som hvis betonen samtidig vil være vandmættet.
Objektivt betragtet kan det ikke endegyldigt afgøres, hvilken tilstand betonkon- struktionen har lige nu på grund af de mange udfældningsrester og gamle skader. Dog indikerer den tørre kælder, at der ikke er større aktive vandgennemstrømnin- ger, så bassinfolien vurderes tæt og kun enkelte rørgennemføringer har vist tegn på vandgennemstrømning.
Betonen er således i relativ god stand, omstændighederne taget i betragtning og der ses ingen større fare for kollaps eller større skadesudbrud. Derfor vil et godt råd være at få ryddet op i kælderen og få fjernet alle udfældninger og aflejringer og derpå registrere synlige skader med årlige mellemrum. Registreringen skal være meget systematisk og kan suppleres med fotos eller farvelægning af revner/skader, for på den måde at kunne dokumentere en skadesudvikling eller det modsatte. Især bunden af betonsøjlerne i ingeniørgangen skal ofres en del opmærksomhed, da de har været meget massivt påvirkede af bassinvand.

2.4 Børnebassin og spa
Børnebassinet har mangelfulde mørtelfuger op mod overløbsrende, ellers ses ingen synlige skader. Dog kan det konstateres i kælder op mod promenadedækket, at der strømmer store mængder vand ved siden af spa eller børnebassin ved stor badebe- lastning og dette bør på sigt undersøges nærmere og naturligvis stoppes, da det ødelægger dæk, vægge og installationer i vandbehandlingsrummet. Børnebassinet er med en anderledes og mere stiv (og ringere?) folie end svømmebassinet og de- tailløsningerne er ikke helt gennemtænkte med adskillige perForeringer af folien. I hul under spa ses begyndende ødelæggelser på betondæk og væggene bærer kraf- tigt præg af de mange utætheder. Desværre er der ikke nogen nem adgang til at udbedre disse utætheder, så løsningen skal primært søges ved tætninger ovenfra. Selv om disse bassiner er yngre, er deres stand noget dårligere end svømmebassi- net grundet for ringe kvalitet i materialer og udførelse. Det anbefales at registrere, hvornår gennemstrømninger foregår og derpå registrere mulige vandtrans- port"veje", som kan udbedres. Det ses også at spa-bunden allerede er søgt repare-
ret flere steder med manglende held, så på sigt er der meget som tyder på, at spa- en skal udskiftes til en mere velegnet model til offentlig benyttelse.
Dampbadet er ikke besigtiget/undersøgt, da dette er renoveret for nyligt.

2.5 Promenadedæk og plinte
Promenadedækkene er beklædt med klinker med fald mod afløb. Fald mod afløb er ikke tilstrækkeligt overalt, men generelt er promenadedæk i en god stand og fugerne intakte. Bortset fra enkelte skårede klinker fremstår overflader på promena- dedækket intakte, men med misfarvninger. Misfarvning er forårsaget af rust.
Promenadedækkets undersider fremstår som bassinsiderne med store udfældninger og betonskader, som bedømmes at være gamle skader. Akkurat som ved bassin- vægge anbefales det at afrense promenadedæksundersiderne og derpå registrere og observere, om den ophobede saltkoncentration i dækket giver anledning til en nedbrydning af betonen.
I modsætning til bassinvæggene er der dog det forhold i teknikkælderen, at der stadig står et åbent vakuumdiatomitfilter umiddelbart under dækkonstruktionen og dette betyder en konstant nedbrydning af betondækket.

2.6 Klimaskærm
Selv om klimaskærmen ikke indgår i levetidsvurderingen skal det bemærkes, at bæresøjler i vinduespartierne sandsynligvis trænger til korrosionsbeskyttelse. Des- uden ses adskillige dårlige mørtelfuger udvendigt i murværket og endelig er den tidligere skorsten i temmelig dårlig stand, og det anbefales at få den demonteret for at undgå skader på den øvrige del af omklædningsbygningen.

2.7 Bassinudstyr
Bassinudstyret bærer præg af manglende vedligehold og der ses rustløbere overalt, især undersiden af startskamlerne er kraftigt korroderede. Det anbefales at få ren- set bassinudstyret i bund og få systematiseret vedligeholdelsen, så de grimme rust- pletter undgås og den almindelige rengøring atter kan gennemføres tilfredsstillen- de.

2.8 Afløbsinstallation
Generelt er der ikke mange kommentarer til denne installation, mange af de synlige skader er af ældre dato og der ses ikke åbenlyse svigt i installationen og dennes ophæng.
Der er ikke etableret forsinkelsestank på afløb fra filterskyl, hverken fra vakuumdia- tomitfilteret eller sandfiltrene til de nye bassiner.

2.9 VVS-installation
Der er ingen bemærkninger til vand- og varmeinstallationen generelt. Enkelte ste- der i teknikkælderen ses stærk korrosion på komponenter, såsom vandfilter og bassinveksler og det anbefales at få skiftet disse komponenter ved lejlighed, idet korrosionen umuliggør servicering af komponenterne. Endvidere belaster utæthed ved bassinveksleren kælderkonstruktionerne med en konstant vandpåvirkning.

2.10 Vandbehandlingsanlæg
Til svømmebassinet er der installeret et vacuumdiatomitfilter og ved renoveringen i 1996 blev dette suppleret med et filterrum, således at man under ordnede forhold kunne håndtere det sundhedsskadelige filtermateriale.
Som det også fremgår af DTI's tilstandsrapport er vakuumdiatomitfiltre ganske problematiske at håndtere grundet det farlige filtermateriale og hertil skal tillægges en række uhensigtsmæssigheder såsom oversvømmelsesfare i kælderetagen, hvis styringsautomatikken svigter, ingen eller ringe mulighed for at købe reservedele til niveauregulatoren og meget dyre filterenheder til filteret, såfremt disse skal skiftes. Hertil kommer at det åbne kar giver en del vanddamp, som skader dækkonstruk- tionen og den manglende udligningstank til anlægget forårsager noget vandspild, såfremt svømmebassinet benyttes af mange badende. Endelig nævner den tidligere tilstandsvurdering, at anlægget er en anelse underdimensioneret, men suppleret af kulfilteret viser måleresultaterne, at anlægget fint kan følge med den aktuelle ba- debelastning.
Som DTI's rapport nævner, vil det være fordelagtigt at undgå vakuumdiatomitfilte- ret i fremtiden, så det anbefales at søge andre rensningsmetoder. I DTI'rapporten nævnes en betragtelig kælderudvidelse, enten som nybyggeri eller som udnyttelse af eksisterende aktivitetsrum, men sidstnævnte er nu væsentligt vanskeliggjort af vandbehandlingen til de nye bassiner. Hertil skal nævnes, at filterudviklingen er forbedret i den mellemliggende tid, idet man i dag kan købe et såkaldt Capturafil- ter, som udmærker sig ved at kunne være i den eksisterende teknikkælder og som eliminerer de klagepunkter, der kunne tilskrives vakuumdiatomitfilteret. Endvidere vurderes det muligt at etablere en udligningstank i opsvejst plast i teknikrummet og således forbedre vandkvaliteten via etablering af korrekt overfladeskimning i bassinet ved at fjerne/lukke skimmerristene og sikre mod vandspild.
Skulle det være helt perfekt kan ovenstående suppleres af en råvandstank til filter- skylning i stedet for at bruge bassinvand, men dette er ikke tidligere valgt på adressen, heller ikke ved de nye bassiner. Endelig skal bemærkes, at filterskylning på et nyt filter vil bruge mere vand end vakuumdiatomitfilteret og det skal under- søges om kloaknettet kan klare denne forøgede vandmængde.
Naturligvis er det muligt at etablere konventionnelle sandfiltre, men hertil skal læg- ges udgiften til kælderarealer, som vurderes betragtelig - i tråd med økonomiover- sigten fra Carl Bros tilstandsvurdering fra 1995.
Et komplet Capturafilter til svømmebassinet med udligningstank vil skønsmæssigt koste omkring 1,8-1,9 mio. kr. excl. moms, men incl. omkostninger og uforudsete udgifter.
Vandbehandlingsanlægget til de nye bassiner er af lav standard. Installationen er præget af billige løsninger og utætheder, og filtrene vurderes umiddelbart som væ- rende noget små i forhold til den bassinbelastning, der kan forekomme. Dette kan i nogen grad imødegås ved at styre bassinbelastningen, således at denne stemmer overens med filterkapaciteten, men det var vel ikke den oprindelige mening. Grun- det anlæggets kvalitet må det forventes, at der kan være behov for hyppigere komponentudskiftninger end det er normalt for vandbehandlingsinstallationen. Der skal altså løbende afsættes penge til reparation.

2.11 Kemikalieanlæg
Kemikalieanlæggene er renoverede i 1996 og de nye bassiners anlæg er fortsat i samme stil efterfølgende, så generelt er anlæggene her i god stand og der ses ikke større reparationsopgaver forude. Dog skal bemærkes at enkelte af de bløde syre- slanger er tjenlige til udskiftning.

2.12 Ventilationsanlæg
Svømmehallens ventilationsanlæg er relativt nyt fra 1996 og er et specielt svøm- mehalsanlæg. Effektiviteten er god, styringen er velfungerende via CTS-anlægget og øjebliksværdierne på besøgstidspunktet giver ikke anledning til at tro, at anlæg- get ikke kører perfekt. Indeklimaet i bassinrummet er da også fortrinligt, måske kunne en lidt bedre indregulering over ristene give større luftmængde i bassinenden modsat omklædningen, som ved lav ventilatorhastighed ikke bliver tilført me- gen frisk luft. Denne indregulering er forholdsvis simpel at gennemføre. Det anbefales kraftigt at fastholde de årlige eftersyn af anlægget

2.13 EI - installation
Her er hovedsageligt installationen i bassinrummet bedømt, i kælder ses en række uopmærkede og måske udtjente tavler, som følge af de mange ombygninger, men generelt vurderes det, at installationen er i orden.
Belysningen i svømmehallen er med nye lysrørsarmaturer og fungerer tilfredsstil- lende. Langs bassinet er der på loftet en kabelskinne, hvor der flere steder er an- bragt stikkontakt. Det vurderes umiddelbart at disse opfylder afstandskravene i stærkstrømsreglementet, men såfremt stikkontakterne ikke anvendes, burde de for god ordens skyld sløjfes, således det kun er forsyningen til lysinstallationen, som trækkes i kabelskinnen.

3 Konklusion
Efter besigtigelsen kan det konkluderes, at bassinkonstruktionerne og promenade- dækkene sandsynligvis er i god stand, når der tales om svømmebassinet, dog skal der iværksættes en systematisk, årlig skadesregistrering for at underbygge denne antagelse. Herpå kan en ny konklusion gives om for eksempel 5 år og danne grund- lag for en vedligeholdelsesstrategi.
Børnebassinet vurderes i rimelig stand, men grundet den ringe udførelseskvalitet må det påregnes, at der opstår svigt i bassintætningen på sigt. Dette er dog ikke så bekosteligt at udbedre, men en årlig afsætning af penge til vedligeholdelse vil være på sin plads. Den samme kommentar kan gives til spaens konstruktive del og hele vandbehandlingsdelen til disse to bassiner. Her er der ingen tvivl om, at en udskift- ning eller reparation er påkrævet indenfor en overskuelig årrække.
Man bør kraftigt overveje den fortsatte brug af det oprindelige vakuumdiatomitfil- ter, dels af arbejdsmiljømæssige årsager, selv om forholdene er væsentligt forbed- rede ved renoveringen i 1996, dels af sikkerhedsmæssige årsager.
Her tænkes på, at svigt i den aldrende "maskine" har alvorlige konsekvenser med oversvømmelse i kælderen til følge.
De enkelte komponenter såsom bassinveksler og cirkulationspumpe er stærk korro- derede og dette påvirker deres restlevetid betragteligt og hvis man overhovedet kan få reservedele til filteret, er disse meget dyre.
Endelig udgør det åbne filter også en stadig kilde til nedbrydning af promenade- dækket over filteret.
Samlet betragtet udgør svigt i dette filter den største trussel for svømmehallens fortsatte drift, så alternativer bør overvejes.
Her har tiden dog på sin vis været med Lemvig Feriecenter, idet udviklingen af al- ternative filtertyper nu gør det muligt at holde sig indenfor den eksisterende byg- ningsramme ved et filterskift, modsat forudsætningen i tilstandsvurderingen fra 1995, og derved kan der spares på en ellers betydelig byggeomkostning.
Endelig er der nævnt en række småarbejder i betragtningen, som henhører under almindeligt vedligehold og som typisk kan udføres eller ordres af svømmehallens driftspersonale.

...............................................................................................................

Kommentar fra Carina og Henning:

Punkt 2.2 og 2.7
Rusten omkring startskamlerne er et problem, der er opstået for mange år siden som følge af der var brugt galvaniserede bolte til fastspænding af startskamlerne.
I 2006 blev alle bolte udskiftet til syre og rustfrie bolte, men rusten på fliserne har det ikke været muligt at fjerne.

Punkt 2.3
Aflejringer og udfældninger i ingeniørgangene er fjernet.
De steder hvor der var udfældninger gennem betonen, er der opmærket og taget foto så vi løbende kan holde øje med, om der sker ændringer.

Punkt 2.13
Kabelskinnerne bliver undersøgt af Carina, som så vil nedtage det som ikke er i brug.

Punkt 3
Faren for oversvømmelse i kælderen har i over 1 år næsten været lig 0 pta. den gamle ventil stadig sidder på anlæget.
For over et år siden lavede vi et trykluftstyret lukkesystem, der i tilfælde af strømsvigt eller ventilnedbrud træder til og lukker for vandet fra det store bassin.
Når den gamle ventil udskiftes til ny, så kan en oversvømmelse af kælderen ikke finde sted, da der er indbygget automatisk nedlukning ved f.eks strømsvigt.